Livet her

Grundlovskoncert i Abildgård

Middagskoncert: Nu er der igen åbnet for koncerter - og det går ikke upåagtet hen i Abildgård

01. juni 2021 kl. 07:01

Efter næsten et års nedlukning kan Abildgård kirke omsider byde indenfor til koncerter igen.

Og den mulighed lader de bestemt ikke gå fra sig.

Den første af tre sommerkoncerter holdes Grundlovsdag lørdag 5. Juni kl. 12 med et sprudlende festligt program med værker af Bach, Mozart og Chopin.

Koncertens hovednummer bliver et stort og elsket musikstykke: Mozarts klaverkoncert nr. 21 også kaldet Elvira Madigan* koncerten med pianisten Martin Kjeldgaard ved kirkens flygel og Søren Rasmussen ved orglet, der træder i stedet for det sædvanlige orkester.

Orkesterstemmen er transkriberet af Søren Rasmussen, så den passer til kirkes rum og flygel.

Foruden den kendte klaverkoncert spilles til i en kort sonate af Johann Christian Bach, som er én af den store musikfader J.S. Bach’s musikalske sønner.

Desuden spilles et stykke af amerikaneren Gordon Young.

Endelig spilles et stykke for soloklaver, og det bliver en vals af Chopin, og Søren Rasmussen vil spille J.S. Bach’s præludium og Fuga i G-Dur.

Koncertens klaversolist Martin Kjeldgaard er uddannet pianist fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2004, og tillige organist ved Vodskov kirke.

Her kan han til daglig nyde at spille på et spritnyt koncertflygel indkøbt på baggrund af midler fra flere fonde.

I Vodskov kirke kan samme program i øvrigt opleves ved en koncert dagen før.

Der er gratis adgang til koncerten, og kun adgang med gyldigt Coronapas

Annonceret indhold

Nyeste