Her ses Oscar Bjørk fra Blackhawks.
Livet her

Lokale floorball-helte tog sikker sejr i kamp to i semifinalerne

07. april 2024 kl. 19:30

Efter gårsdagens 3-2 nederlag i kamp 1 i semifinaleserien mod AaB Floorball var det afgørende for Blackhawks at rejse sig. 

Det skriver det lokale floorball-hold i en omtale. 

AaB, der endte som nummer to i mellemspillet, mødte op med håb om at udbygge serien til en 2-0 føring, mens Frederikshavnerne, der blev nummer tre i mellemspillet, var mere end opsat på at udligne serien.

Hjemmeholdet kom godt fra start og tog hurtigt føringen med 2-0. Men Blackhawks viste stærk moral og udlignede på kun 29 sekunder til 2-2 ved Nicolai Flyvholm og Rasmus Larsen, der begge spillede en fremragende kamp.

Magnus Nyeng bragte Blackhawks foran 3-2 i starten af anden periode, og herefter så de sig ikke tilbage. Først øgede Oscar Bjørk, efterfulgt af Mads Larsen, føringen til 5-2 efter anden periode.

Tredje periode var præget af hårde tacklinger og intens slutspilsfloorball, hvor begge hold kæmpede hårdt. Men det var Blackhawks, der var skarpest foran målet. Nicolai Flyvholm og Rasmus Larsen øgede føringen til 7-2, inden AaB fik reduceret kort før slutfløjtet. Kampen endte med en sikker 7-3 sejr til Frederikshavn Blackhawks.

Kampen viste til tider klasseforskel, men intet er afgjort. Blackhawks tager nu imod AaB hjemme i Abildgårdhallen til kamp tre og fire næste weekend. Begge kampe fløjtes i gang kl. 13.00. Der venter med garanti drama for alle pengene, skriver klubben i en omtale. 

Mathias Hansen i målet, samt de unge backer Kasper Abildgaard og Oscar Bjørk, leverede sammen med Rasmus Larsen og Nicolai Flyvholm en imponerende præstation og skal fremhæves på et hold, der virkelig leverede varen

Annonceret indhold

Nyeste