Opråb fra Lilly: Vi har mange udfordringer, men sandelig også meget at glæde os over

FREDERIKSHAVN: Mens de verbale øretæver fyger tæt i byrådssalen, men især uden for på de sociale medier, sidder Lilly Pedersen på sin altan på Kragholmen og harmes over den urimeligt hårde tone og de ofte grundløse beskyldninger, lokalpolitikerne må stå model til, men allermest over det sortsyn, der præger debatten.

- Frederikshavn som kommune har mange udfordringer, det er korrekt, men hvor er vi heldige at bo et sted, hvor der er lys, luft og masser af oplevelser, både de helt gratis og dem, hvor vi selv vælger at betale. Vi har en natur, der kalder på os, vi har skove, strande og små lystbådehavne der gør, at vi altid kan komme ud og være med til at se lyset. Solen er på vej, det ser måske ikke sådan ud lige i dag, men den kommer, siger Lilly Pedersen og fortsætter:

- Meget af det, der sker, har vi som kommune ikke indflydelse på, det er bestemt via det landspolitiske. Og ja, jeg ved godt, at vi har en havn og et område omkring havnen, der er mega udfordret, men jeg tror på, at dem, der nu er sat til at finde løsninger, gør en kæmpe indsats for at få havnen på fode igen.

Lilly Pedersen er formand for Frederikshavn Teaterforening, men udtaler sig her som privatperson. Mange kender Lilly fra hendes tid ved kommunen, senest som trivsels- og sundhedsfremmekoordinator. Derfor ved hun, om nogen, hvad den dårlige tone i debatten gør ve de mennesker, den rammer. Og derfor dette lille opråb:

- Kære politikere, se dog hinandens styrker i stedet for svagheder. I er jo også mennesker lige som alle vi andre. Vi kan sagtens selv gennemskue, hvem der er på banen for os borgere, I behøver ikke nedgøre hinanden, men stå i stedet på mål for, hvad I selv kan og vil for os borgere, og så træffer vi selv beslutning om hvor krydset skal sættes. Så bliver det en valgkamp med masser af positiv gensidig dialog. Især, hvis I også husker at lytte til alle os, der skal sætte X i november.

Vores område er udfordret som så mange andre kommuner i Danmark, men desværre trives vores folkedomstol i allerhøjeste grad. Før var det på de små bodegaer, man sad og udvekslede alle de dårligdomme, der var i kommunen. Nu sidder man hver for sig bag skærmen og udtaler sig, meget negativt og desværre helt omkostningsfrit, om hinanden. Det er ansvarsforflygtigelse af allerhøjeste karat.

Det er ikke sundt, hverken for den enkelte eller for vores samfund som sådan. Mennesker såres unødigt og det skaber grobund for utryghed, som slet ikke er nødvendig. Når man ikke har mulighed for at svare tilbage på personligt plan, skabes frygt, og med det korte liv vi har, hvorfor skal vi så gå og være bange for hinanden.

Krige, utryghed og mange alvorlige sygdomme, hvor vi mister dem, vi holder af. Det kan skabe frygt og sorg, men i vores lokale samfund og i vores nære relationer skal vi passe på hinanden og tale med hinanden i stedet for at tale om hinanden.