Ayat Mohammadi og Inga Daniela Mikelsone glæder sig over, at frederikshavnerne har taget Kaffe Station til sig.
Mad & Drikke

Kaffestation har fået tag i frederikshavnerne

14. marts 2024 kl. 19:00

Det er snart et år siden Inga Daniela Mikelsone og Ayat Mohammadi droppede henholdsvis kontorjob og tjenerjob i Skagen for at etablere deres egen restaurant – Kaffe Station – i Frederikshavn, hvor de bor. Det har været et travlt år med hårdt arbejde alle ugens dage, men det har også været et godt og meget givende år.

- Vi har fået en god og loyal kundekreds af først og fremmest frederikshavnere, men også folk fra Skagen og Sæby, som kommer regelmæssigt. Det er vi meget glade for og stolte over. Når de lokale tager os til sig, har vi gjort noget rigtigt, siger Ayat Mohammadi.

Ayat Mohammadi er hver dag at finde bag disken i Kaffe Station.

Når Inga og Ayat valgte navnet Kaffe Station til deres restaurant, var det fordi Togstationen altid er et pejlemærke, når man er på rejse, og deres Kaffestation ligger midt imellem den nuværende og den tidligere togstation i Frederikshavn.

Mange frederikshavnere besøger Kaffe Station før eller efter en shoppingtur.

Kaffe Station har foruden kaffe i alle afskygninger pandekager som deres specialitet. Både madpandekager og dessertpandekager foruden burgere, fish&chips, salater og pastaretter. Til påske tilpasser Inga og Ayat menukortet i forhold til de ønsker og forslag, som kunderne er kommet med gennem det første år. Hver dag serverer Kaffe Station brunch fra kl. 10-13, og det er meget populært, så det ændres der ikke på.

Ayat Mohammadi er glad for, at det første år er gået godt, men han lægger ikke skjul på, at det også har været hårdt. Kaffe Station har åbent alle ugens dage fra kl. 10-21, i weekenden helt til kl. 22, og selv om parret har fire medarbejdere, bliver det til rigtig mange timer i restauranten.

Kaffe Station har åbent alle ugens dage fra kl. 10.

- Men når vi så oplever, at mange mennesker vælger os som deres stamcafé og kommer igen og igen, så er det hele sliddet værd, fastslår Ayat Mohammadi.

Annonceret indhold

Nyeste