Flying Hirsch slår dørene op i det tidligere Rabalder Bar og Lola Club i Søndergade på fredag 22. marts.
Mad & Drikke

Nu åbner byens vildeste afterski-bar

20. marts 2024 kl. 19:00

Det kan godt være, at der ikke er evig sne på de frederikshavnske alper, men derfor kan man da sagtens nyde nogle timers afterski. Især nu, da Frederikshavn får en ægte afterski-bar i form af Flying Hirsch i Søndergade, som åbner med reception fredag 22. marts.

- Flying Hirsch er mere end bare en bar; det er et fællesskab, hvor vi fejrer det vanvittige ved afterski, de tossede øjeblikke og de uforglemmelige danse på baren! Sammen vil vi skabe minder, der får os til at smile langt ud på natten, siger restauratør Pernille Riis-Jensen.

Pernille Riis-Jensen har indgået en franchise-aftale med Rekom, der driver en række barer og natklubber i hele landet, herunder flere Das Flying Hirsch. I de seneste uger har lokalerne, der tidligere rummede Rabalder Bar og Lola Club, gennemgået en total forandring til afterski-bar med ægte alpestemning.

Annonceret indhold

Nyeste