Skift område
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
Kontakt
Under besættelsen fik 15-årige Rogers særlig tilladelse af tysk kommandant
Hans Sejlund
Året er 1944, og Danmark har været besat af tyske tropper i fire år. Lige så længe har Frederikshavn Havn været forbudt område for civile. Det samme gælder den tyske flyveplads ved Knivholt. Dog med en enkelt undtagelse – den 15-årige gymnasieelev Rogers Søgaard Pedersen måtte gerne køre tværs over flyvepladsen. Han havde nemlig fået et særligt Ausweiss fra den tyske bykommandant i Frederikshavn.
– Historien er den, at jeg var startet med hver morgen at rejse med tog til gymnasiet i Hjørring sammen med flere kammerater fra Frederikshavn. Men da jernbanen gang på gang blev saboteret, besluttede vores forældre, at vi to og to sammen skulle bo i Hjørring. Min klassekammerat Henning og jeg på Højskolehjemmet.
- Om fredagen cyklede vi hjem på weekend og tilbage til Hjørring igen søndag. Men da den nye tyske flyveplads ved Knivholt var anlagt med startbaner og hangarer mod vest, var vejen spærret således, at vi måtte cykle en lang omvej ad Mariendalsvej til Elling og tilbage mod Frederikshavn ad Skagensvej. Det blev jeg efterhånden træt af, og da jeg var rimelig god til tysk, gik jeg op til kommandanturen i Frederikshavn, der hvor der nu er handelsskole, fortæller Rogers Søgaard, der siden har droppet Pedersen. Han fortsætter:
– Jeg forklarede kommandanten, kapitän Hansen, at det jo var en stor omvej for mig, og at det kunne knibe med at nå hjem til aftensmaden – og så fik jeg sørme en tilladelse til at køre gennem flyvepladsen. Kapitänen fik udfærdiget et Ausweiss, der gav tilladelse til at krydse flyvepladsen til fods, på cykel eller i hestevogn.
På vej gennem Knivholt Flyveplads lagde Rogers Søgaard mærke til en række bygninger, der ikke plejede at være der. På marken op mod Flade var der bygget et stort antal barakker, der slående lignede bondegårde. En af dem havde endda vindmølle på taget. Skjult i og under disse gårde var etableret bunkers til mandskabsbarakker og ammunitionslagre. En del af disse bunkers findes stadig i området, men de falske bygninger er for længst væk. Formålet var naturligvis at de engelske bombefly skulle narres. Knivholt var nemlig en vigtig flyveplads for tyskerne. Dels i forbindelse med troppetransporter til og fra Norge, dels som træningsfacilitet for tyske jagerpiloter. Så frygten for engelske angreb var helt reel. Frederikshavn var hårdt besat på grund af sin strategiske betydning. Det havde Rogers for længst på anden måde mærket på nært hold.
Lige fra besættelsens begyndelse var Frederikshavn udskibningshavn for tyske tropper, der skulle til Norge. Et transportskib, Pionier, blev allerede 6. september 1940 torpederet ud for Skagen. 500 soldater blev reddet, ca. 50 forsvandt og 245 omkomne blev bragt ind til Frederikshavn. Skønt al adgang til havnen var forbudt under hele besættelsen, lykkedes det Rogers og en kammerat at snige sig ned i et gammelt forladt islager, hvorfra der var udsigt til havnens kulkaj, hvor et skib kom ind med de druknede soldater. De to drenge så, hvordan ligene ret skødesløst blev læsset på lastbiler og kørt op til byens badmintonhal for at blive lagt i kister. Det er en oplevelse, Rogers Søgaard aldrig glemmer. De mange omkomne ligger i dag på krigskirkegården i Frederikshavn.
Tidligt under besættelsen kom familien Søgaard Petersen til at kende et par midaldrende tyske feldwebler, kontorister på Ortskommandanturen. De kom en dag ind i faderens butik. Her kunne de høre at radioen i den tilstødende stue var indstillet på BBC’s aftenudsendelse til Danmark. De spurgte, om de måtte få lov at høre med på nyhederne fra London - begge var nordslesvigere og forstod derfor udmærket dansk. Et held for dem var, at Rogers’ far vidste, at i modsætning til i Tyskland og alle andre besatte lande var det ikke forbudt for danskerne at lytte til BBC, så de to soldater fik lov at høre nyt fra fjenden.
Ved flere lejligheder fortalte de to tyskere den danske værtsfamilie om meget af det forfærdelige, der foregik i Tyskland. De hadede deres tilværelse, men var begge helt bekendt med, at desertering betød dødsstraf.
En dag i sommeren 1944 kom Ernst Manke og Emil Mannes, som de hed, ikke mere i Rogers’ hjem. De blev sendt til Østfronten. Rogers Søgaard fandt for ikke længe siden ud af, at begge kom til Ukraine, hvor de nu ligger på hver sin militære kirkegård.
Efter krigen ville Rogers Søgaard være journalist, men blev først uddannet som typograf. Efter en tid i København og Norge kom han til Lockeys reklamebureau i Aalborg. Blev siden reklamechef på Aalborg Amtstidende, en stilling, der indebar at han også skrev motorstoffet. Det blev starten på en lang og flot karriere som motorredaktør hos forlaget Palle Fogtdal, senere Bonniers med magasinerne Bilen og Båden/Bilen Motor og Sport.
Rogers Søgaard var efter aftale med Aalborg Stiftstidendes motorredaktør, Jørgen Petersen, allerede i halvtredserne de eneste motorskribenter i provinsen, der regelmæssigt testede nye biler.
Som Danmarks medlem af den europæiske Car of the Year-jury, tog Rogers i 1978 initiativ til et nordisk tillæg til den europæiske jury. Hvert år i september-oktober arrangerede han en fælles test for de nordiske jurymedlemmer. Det var årets største begivenhed i Tversted og faktisk intet mindre end verdens største uafhængige biltest.
Tannistesten eksisterer stadig. Her samles årets nyeste biler til test med motorjournalister fra hele Europa og interviews med bilfolk fra hele verden. Nu ledes Tannistesten af FDM/Motor.
I dag nyder den 95-årige Rogers Søgaard sit otium i huset i Gl. Skagen med fru Rita. Han er stadig fast ingrediens i Tannistesten og er - siger han selv - en lige så stor bilnyder, som da han fik sit første førerbevis på 18-års fødselsdagen i 1946. Han har ikke tænkt sig at køre bilen i garage foreløbig.
- Mit seneste kørekort blev udstedt uden lægeerklæring for nogle år siden. Da jeg hentede det i Borgerservice i Skagen, konstaterede jeg straks, at det er gyldigt til få dage før min 104. fødselsdag. Det bemærkede jeg overfor den meget unge og søde dame i lugen med spørgsmålet “Hvad gør jeg så?” Svaret kom prompte og med et charmerende smil: ”Du kommer da bare herop og henter et nyt!”
