Knud-Erik Thrane
Mad og drikke

Dinnerkoncert på Color Hotel Skagen

10. oktober 2021 kl. 06:45

Fredag 29. oktober kl. 18:30 har Color Hotel Skagen samlet en perlerække af solister og musikere til en festlig aften med lækker mad og skøn musik.

Programmet er sammensat af hotellets huspianist Knud-Erik Thrane, som også vil lede publikum igennem aftenen.

De fire syngende solister er Tina Siel, Lise Robenhagen Hjørne, Mads Toghøj og Anders Teigen.

Orkestret består af Tine Lilholt på fløjte, Signe Wang Carlsen på bas, Klaus Thrane på trommer og Knud-Erik Thrane på flygel.

Lise Robenhagen Hjørne, vil med sit skønne væsen og smukke stemme og igen bjergtage publikum med sange fra både operaverdenen, musical og popgenren.

Tina Siel vil med sin fløjlsbløde stemme og altid gode humør underholde med sange, som med sikkerhed vil få publikum til både at smile, græde, klappe og synge med.

Anders Teigen er fra Ålborg og skuespiller og sanger, han har blandt andet ved flere tilfælde spillet hovedrollen i musicalen Atlantis, som Jabador i Les Miserables, Pontius Pilatus i Jesus Christ Superstar og meget andet.

Anders vil denne aften synge både musicalhits og kendte popevergreens.

Skagboen Mads Toghøj har i øjeblikket en kometkarriere og spiller mange koncerter i det ganske land og hans hjerte banker stadig for Skagen, som han har skrevet mange sange om og Mads er også en fantastisk Elvis fortolker,

Orkestret ved disse koncerter består, udover pianist Knud-Erik Thrane, af dennes bror, Klaus Thrane på trommer. Klaus Thrane har igennem mange årtier været udnævnt til en af landets bedste trommeslagere.

Tine Lilholt vil igen på sin fantastiske måde håndtere forskellige fløjter. Tine Lilholt er solistisk, musikalsk og improvisatorisk en af de bedste fløjtenister vi har.

På bas har bandet Signe Wang Carlsen. Hun er konservatorieuddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og underviser på musikskolen i Hjørring.

Men udover dette spiller Signe også i mange forskellige sammenhænge, og hun vil denne aften også få mulighed for at vise os sin kunnen i mange forskellige genrer.

Det er alt i alt tale om nogle af Nordjyllands absolut dygtigste solister og musiker, som alle er professionelle og har hele Danmark som deres arbejdsplads.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu