Jørgen Lous viser rundt i udstillingen "Ord På" på Frederikshavn Kunstmuseum.
Det sker

Jørgen Lous viser rundt: Kunsten at samle på selvportrætter

21. april 2024 kl. 11:01

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kunstmuseum sætter ord på kunsten med serien "Ord På".

Første person til at sætte ord på kunst er lægen – og frederikshavneren – Jørgen Lous. Museet udstiller for tiden Jørgen Lous’ samling af 59 kunstneres selvportrætter.

Lørdag den 27. april kl. 14.00 viser Jørgen Lous rundt i udstillingen med værker af højeste kvalitet, for eksempel Trampedach, Dalsgaard, Kirkegaard, Paulsen, Rude, Karup Nielsen (fra Frederikshavn), Wiig-Hansen, Lerfeldt og Boberg.

- Man siger, at et billede siger mere end tusind ord, men jeg vil gerne åbne kunsten endnu mere for frederikshavnerne med flere ord. Dialog og fortællinger om kunst bliver fremover en del af museets profil. Derfor lancerer vi 'Ord På' serien, og for hver udstilling er det vores ambition at tilbyde gæsterne guidede rundvisninger af kunstnerne eller samlerne, udtaler Christian Andersen, daglig leder af Frederikshavn Kunstmuseum.

Andre gæster i "Ord På" serien bliver blandt andre forfatteren og lektoren Lilian Munk Rösing, som kommer og taler om den største tyske romantiske maler, Friedrich, og redaktøren af Kunstavisen, Tom Jørgensen, kommer til Frederikshavn og taler om moderne dansk kunst.

Annonceret indhold

Nyeste