ME Production har leveret et varmepumpe-anlæg til Frederikshavn Forsyning.
Livet her

Lokal teknologi giver frederikshavnerne billigere varme

24. april 2024 kl. 17:02

Med den nye varmepumpe, som for nyligt blev indviet hos Frederikshavn Forsyning af borgmester Birgit Hansen, markerer ME Production et vigtigt skridt ind på det landbaserede marked.

Det skriver frederikshavner-virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Ved at kombinere vores ekspertise og ressourcer vil dette projekt ikke kun bidrage til vores mål om at minimere CO2-aftrykket, men også spille en central rolle i den igangværende grønne omstilling. Vi forpligter os til at arbejde sammen om at skabe en mere bæredygtig fremtid og ser frem til at dele resultaterne af dette spændende samarbejde med andre aktører, der vil kunne få glæde af vores viden, siger forsyningschef Lars Østergaard, Frederikshavn Forsyning. 

Frederikshavn Forsyning har tidligere meldt ud at prisen på fjernvarme falder samtidig med, at der er fokus på grønnere energi, og det er her ME Productions varmepumpe kommer ind i billedet. 

På varmeværket i Frederikshavn er varmepumpen installeret med det formål at genvinde overskuds energien i røggassen fra skorstenen. Hermed udnytter varmeselskabet energien og efterlader så lidt spild som muligt og sparer dermed, hvad der svarer til 150 husstandes årlige varmeforbrug.

- Vi er glade for at kunne tilbyde løsninger, der giver mening for alle parter - specielt for miljøet, siger CEO Jens Peter Faldt, ME Production.

Annonceret indhold

Nyeste